Stylter

At gå på stylter er en aktiv leg, hvor man bevæger sig rundt på stylter. Legen er kendt i hele verden. Og på diverse open-air-foranstaltninger vækker de professionelle stylteløbere stor opsigt.
Men før stylterne blev til en ren fornøjelig leg, blev de brugt helt praktisk til at overvinde oversvømmede eller sumpede områder. 

    stelzen k

Et foto af et postbud på stylter i Landes (Frankrig).

Det franske departement Landes blev kendt for sine stylteløbere, da egnens hyrder i det 19. århundrede fandt på at bruge stylter for at kunne beskytte deres får mod ulvens angreb i det sumpede landskab. De brugte også stylterne til at komme tørskoet over engområder. En tredje stylte blev brugt som støtte, så man kunne få et hvil siddende. Også i Holland hørte stylterne til bøndernes udstyr, med dem kunne de uden problemer bevæge sig hen over grøfter og kanaler.

Andre lande

I Kalifornien og også i Marokko blev styltegængere brugt i forbindelse med frugthøst.
I USA dukkede de op hos vinduespudsere og når der skulle arbejdes på taget eller skorstenen, eller når et højt loft skulle males.

Rituel brug i Afrika

Hovedsageligt i vestafrikanske lande var stylterne en del af shamanernes rituelle udstyr. Derfor var det hos Dogon-folket i Mali forbudt for børn at gå på stylter. I Togo blev styltegang dog også brugt i forbindelse med folkefester.

Styltegang som leg

Afsnit fra bogen Die Kinderspiele af Pieter Bruegel den ældre (1560)
Stylter bruges især af børn, når de leger. De går kapgang på stylter, eller forsøger at få fat i et ophængt bolsje, som de ikke ville kunne nå uden stylter, og som det gælder om at få fat i uden brug af hænderne.
En anden variation af styltegang er, at alle børnene følger en anfører, som fører dem rundt på en rute, som også byder på forskellige forhindringer.
Ved optog og cirkusparader er styltegang på meget høje træstylter en gammel tradition. Og på karnevalsoptog i syden kan man møde styltegængere, og båder herhjemme og dernede dækkes stylterne af lange klæder.

Forskellige former for stylter

Der findes to forskellige former for stylter, den ene holdes fast med hænderne, den anden spændes fast om benene.

Stylter, som holdes med hænderne

De typiske lege-stylter holdes med arme og hænder og presses tæt ind til kroppen, fødderne står på trinbrætter, så det er nemt at springe af, hvis man mister balancen. At gå på stylter kræver en god koordination af arm- og benbevægelser. For det meste er stylterne lavet af træ eller letmetal. Ofte kan højden af trinnene indstilles.

Stylter, som spændes på benene

Handwerker-Stelzen

Håndværker-stylter, som håndværkere og kunstnere bruger dem, spændes fast omkring benene. Armene er frit bevægelige. Det er dog ikke muligt at springe af. Derfor kræver det meget træning at gå på denne form for stylter.

Forskellige former for spænde-stylter: 

  • Punkt-stylter består hovedsageligt af to stænger med hver en fod og remme, som spændes om fødder og skinneben. Da stylterne kun har en lille sålflade, er styltegængeren nødt til at trippe frem og tilbage hele tiden for at holde balancen.
  • Arbejdsstylter er udrustet med aluminium-mekanik. Dette muliggør en overførsel af fodledsbevægelsen til den fod-store sålplade. Således kan man stå stille, og stylterne er nemmere at gå på også selvom man ikke har meget plads eller undergrunden er ujævn. Oprindeligt blev disse stylter fremstillet til malere og tapetserere som ”stigen, der følger med“.
  • Spring-stylter er en speciel slags punkt-stylter, de er udrustet med fjedre og muliggør spring på fx trampolin. Man kan sågar springe saltoer med dem. 

Værd at vide:

  • Den sydvestfranske bager Sylvain Dornon fra Arcachon klarede i 1891 at gå på stylter fra Paris til Moskva (ca. 3.000 km) på 58 dage
  • I Togo i Afrika (et land med en stærk styltetradition) holdes der siden februar 2005 en årlig stylte-fest i byen Atakpamé. Her måler de længste stylter næsten 5 meter.

 

Kilde: Dansk oversættelse af Lone Rasmussen-Otten, baseret på Wikipedia/tysk